Interview. Koranloven er ikke et enkeltstående tilbageslag mod ytringsfriheden. Demokratiske landes regeringer lukker i stigende grad ned for upopulære meningstilkendegivelser, siger Justitias direktør.

Strammernes sejr
To dage før koranloven blev vedtaget i Folketinget torsdag udgav tænketanken Justitia en rapport om ytringsfrihedens tilstand i 22 demokratiske lande.

Konklusion: tilbagegang over hele linjen.

Det betyder, at man alt efter temperament kan græmmes eller føle sig trøstet over, at koranloven – som gør det strafbart at behandle religiøse skrifter utilbørligt – snarere end dét brud på en historisk tradition for ytringsfrihed, som kritikere har kaldt den, kan ses som udtryk for en tendens.

»Vi har kigget på 22 åbne demokratier verden over og i samarbejde med eksperter i ytringsfrihed i de lande opgjort, hvilke lov- og reguleringstiltag der er indført, som har styrket henholdsvis svækket ytringsfriheden i deres respektive lande,« siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia.

Danmark er et af 22 åbne, demokratiske lande, der har begrænset ytringsfriheden mest, forklarer Justitias Jacob Mchangama i en ny rapport. I alt opregnes der ni danske tilfælde siden 2015. Foto: Tobias Kobborg, Scanpix

»78 procent af de tiltag, som er blevet indført i perioden 2015 til 2022, svækker ytringsfriheden,« siger Mchangama, der tilføjer, at der i alle årene var eksempler på, at ytringsfriheden blev indskrænket, så der er ikke blot tale om udsving år for år. 2015 var det eneste år, hvor Justitia fandt flere udvidelser af ytringsfriheden end restriktioner.

Mest restriktivt var året 2022, siger Jacob Mchangama.

Hvad så med Danmark? Vi udmærker os skam. Blandt de 22 lande er Danmark et af dem, der har lagt sig særligt i selen for at begrænse ytringsfriheden ifølge Justitia. I alt opregner rapporten ni danske tilfælde siden 2015.

De tilfælde omfatter i udpluk imamlovskomplekset fra 2016 – som forbød visse religiøse prædikanter at rejse til Danmark, og som begrænser forkynderes ret til at undervise i bifaldelse af terror og andre synspunkter, der almindeligvis regnes som uspiselige; samt burkalovgivningen fra 2018, som gør det ulovligt at dække sig til med burka eller niqab, men dog tilladt at gå med skihue, når det er koldt nok.

Bøden for injurier er også blevet tredoblet, og racismeparagraffen udvidet, så den omfatter kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Og desuden kan nævnes den aktuelle delvise genindførelse af blasfemiparagraffen i form af koranloven, der forbyder folk at ødelægge tekster, som trossamfund anser for at være hellige.

Mette Frederiksen-linjen

Formålet med koranloven er ifølge dens fortalere at beskytte borgernes sikkerhed imod islamiske landes eller gruppers reaktioner på dansk gudsbespottelse. At ytringsfriheden lider, er en beklagelig bivirkning.

Men ifølge Jacob Mchangama holder ræsonnementet ikke. Han siger, at der er voksende evidens for, at fri tale bidrager til at forhindre snarere end producere terror. Her henviser han til et studie fra 2020 af den danske forsker Lasse Eskildsen, der har undersøgt sammenhængen mellem terror og ytringsfrihed i 162 lande over en længere periode og konkluderet, at fri tale er »utvetydigt« forbundet med lav forekomst af terror.

Og Jacob Mchangama har selv, sammen med professor på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, forfattet et arbejdspapir, der for tiden er under fagfællebedømmelse, om forholdet mellem ytringsfrihed og social uro målt empirisk i en række lande, og også her er konklusionen i ytringsfrihedens favør.

Men frygten for at vække islamisters vrede er ikke den eneste grund til at begrænse ytringsfriheden, siger Mchangama:

»Burkaloven handlede snarere om at forfægte danske værdier og fremme national enhed,« siger han. »Det er også en del af begrundelsen for at forbyde indrejse for religiøse forkyndere, der undergraver danske værdier. Derfor handler mange indskrænkninger af ytringsfriheden ikke om tilskyndelse til terror, som i øvrigt allerede er forbudt.«

Danske politikere lægger i det hele taget mindre vægt på ytringsfriheden end tidligere, siger han.

»Jeg var selv en del af den danske regerings Ytringsfrihedskommission, som afgav betænkning i 2020. Vi anbefalede et opgør med tendensen til, at man i Danmark lovgiver sig ud af problemer og indfører begrænsninger af ytringsfriheden. I stedet burde man lade sig inspirere af den politiske kultur i årene efter Anden Verdenskrig, da det grundlæggende princip var, at man i Danmark bekæmpede demokratiets fjender med demokratiets principper.«

Desværre sker det modsatte, siger han.

»Radikale Venstre er interessant i den forbindelse. Da man vedtog imamlovskomplekset i 2016, der udtrykkeligt kriminaliserede billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs forkyndelse, holdt folketingsmedlem Zenia Stampe en, synes jeg, ret god tale imod lovforslaget, hvori hun argumenterede for, at ytringsfrihed er et middel til at imødegå religiøs radikalisering. Det er sådan, vi gør i Danmark, det er det, der virker, sagde hun. Partiet ville dengang beskytte imamers ytringsfrihed og ret til at prædike om dødsstraf for utroskab, men i dag mener De Radikale, at man ultimativt skal kunne sættes i fængsel, hvis man protesterer imod islam ved at brænde Koranen,« siger han.

Zenia Stampe har ikke besvaret Weekendavisens henvendelse om en kommentar. De Radikale stemte for koranloven torsdag. 

For få år siden var stemningen en anden: »Alle partier undtagen Socialdemokratiet stemte for at afskaffe blasfemiparagraffen i 2017, netop med det argument, at man ikke ønskede en privilegeret beskyttelse af religiøse doktriner, og at man ikke ville ligge under for fundamentalistiske krav. Det er nu sat på hovedet,« siger Mchangama.

– Så hvad er der sket?

»Socialdemokratiet lægger ikke under Mette Frederiksen særlig stor vægt på individuelle frihedsrettigheder; partiet er åbent om – forbilledligt åbent, egentlig – at man vægter hensynet til sikkerhed og orden højere, og at statsmagten bør slå ned på det, den opfatter som trusler,« siger Jacob Mchangama og nævner den tidligere justitsminister Nick Hækkerup, der argumenterede for, at overvågning af borgere var en forudsætning for deres frihed.

»Så det er en linje, Mette Frederiksen har kørt hårdt.«

Jacob Mchangama forklarer tilbageslaget mod ytringsfriheden med en kombination af psykologi, ydre trusler og teknologisk udvikling.

»Den store tendens er, at de åbne demokratier er svækket internationalt og har mistet den geopolitiske indflydelse og styrke, de havde for 10-15 år siden,« siger han. »Internettet har nok også skabt en følelse af kontroltab i mange regeringer, for nettet rummer desinformation, propaganda og antidemokratisk agitation, hvilket hos nogle fører til det synspunkt, at man så skal tage kontrol over det.«

»En bølge af islamistisk terror i de senere år har også, naturligt nok, gjort mange bekymrede, og der vil altid opstå en fristelse til at slå ned på den slags med restriktiv lovgivning.«

»Endelig er der en tendens til, at eliter i en tid med faldende tillid til institutioner vil reagere ved at slå ned på yderligere tilløb til kontroltab. Det kan bare virke kontraproduktivt. Tyskland har gennemført et væld af restriktioner, men yderfløjspartiet AfD står højere i meningsmålingerne uanset, ligesom antisemitismen er i fremmarch. Der er en lignende udvikling i Frankrig.«

»Som politiker virker man stærk, hvis man slår ned på trusler i en usikker tid i stedet for at tale om dem som komplekse problemer, der ikke kan lovgives imod.«

Elon Musk er en ytringsfuser

Blandt de internationale anslag mod ytringsfriheden, som Justitia nævner i sin rapport, er vedtagelsen af EUs Digital Services Act og den tilsvarende britiske Online Safety Act, der pålægger sociale mediers redaktører at fjerne hadtale, terrorindhold og misinformation.

– Man kan jo hævde, at de regler er et fremskridt for ytringsfriheden, fordi hadtale og misinformation gør nettet til en så utiltalende sump, at det afholder fornuftige mennesker fra at ytre sig?

»Problemet ved det argument er for det første, at forestillingen om, at nettet svømmer over med hadsk tale og ulovligt indhold, hviler på et svagt grundlag. Vi har lavet undersøgelser af Facebook i Danmark og udgiver snart en ny rapport om Facebook og YouTube i Sverige, Tyskland og Frankrig, og vi kan se, at størsteparten af de kommentarer, der bliver slettet fra de medier, er helt lovligt indhold,« siger Jacob Mchangama.

»Men der er stor forskel på, hvad der udgør ulovligt indhold på nettet i de forskellige europæiske lande, og det giver lovgivere en tilskyndelse til at regulere ud fra laveste fællesnævner, ligesom platformene får et incitament til at fjerne indhold, der ellers er fuldt lovligt.«

En platform, der markedsfører sig på at sætte ytringer fri, er Elon Musks sociale medie X. Men under Musks ledelse er annoncørerne flygtet fra platformen, blandt andet fordi deres reklamer er blevet vist ved siden af antisemitiske opslag fra X-brugere. Under et sceneinterview hos The New York Times forleden opfordrede Musk i en vulgær form utilfredse annoncører til at rende og hoppe, hvis de ikke accepterede hans måde at drive X på.

– Hvordan vurderer du Musks indsats for ytringsfriheden?

»Den er katastrofalt ringe. Under Musk har X imødekommet flere anmodninger fra regeringer i lande som Indien og Tyrkiet om at fjerne indhold, end de tidligere ejere gjorde. Og Elon Musk truer også flittigt med at sagsøge civilsamfundsorganisationer, der er kritiske over for ham. Han har blokeret journalister fra at bruge platformen og basalt set brugt X til at trykke på de knapper, der er en del af den amerikanske værdikamp. Elon Musk har bestemt ikke været nogen bannerfører for ytringsfriheden,« siger Jacob Mchangama.

»Det er farligt at have regeringer og EU til at sætte rammerne for ytringsfriheden, men det er også farligt at overlade magten til techvirksomheder, hvor en eller få personer kan træffe beslutninger for milliarder af mennesker verden over. Derfor er en bedre farbar vej at give magten tilbage til borgerne og lade dem have indflydelse på, hvilket indhold de vil blive konfronteret med, frem for at lade EU eller Elon Musk bestemme.«

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/samfund/strammernes-sej

CHRISTOFFER ZIELER (f. 1977) er journalist, tegner og vikarierende kulturredaktør. Kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet. Skriver om samfund og kultur og tegner seriestriben B'læst.

 

CHZI@WEEKENDAVISEN.DK