Kommentar. Troværdigheden
er også på spil for den kommende borgerlige opposition, der i disse dage raser
mod Jakob Ellemann-Jensen
Dobbelt troværdighedstab med skrue
Selvfølgelig har Frihedsbrevet talt efter: 61 gange lovede
Moderaterne og Venstre en advokatvurdering. Brevet har vist ikke talt, hvor
mange gange tilsvarende løfte er kommet fra Liberal Alliance, Konservative,
Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Men mon ikke man i så fald ville
runde de hundrede?
Mens man varmer op til en SVM-regering, er
det en god idé at minde om, hvorfor de borgerlige partier fremturede. De var,
forståeligt nok, rasende over den minkskandale, som en nonchalant Mette
Frederiksen nægtede at kalde en skandale. Det var helt igennem passende at
hidse sig op over den sag, der afslørede Mette Frederiksens regeringsførelse under
coronakrisen. Mange vælgere mistede her helt tilliden til Mette Frederiksen.
Men, og det er det afgørende i disse dage:
Kravet om en advokatundersøgelse var en projicering: Et tegn på magtesløshed.
En konsekvens af det faktum, at oppositionen ikke kunne vælte Mette
Frederiksens regering. Den blev jo bare siddende. I stedet kunne de borgerlige
så udtrykke mistillid ved at kræve assistance fra dommere og advokater. Kunne
man ikke vælte statsministeren, kunne man vel true med at sende hende i
fængsel?
Det var helt igennem uværdigt, at Mette
Frederiksen ikke selv tog konsekvensen af Minkrapporten og gik af i sommer. Men
det gjorde hun ikke, og det fik oppositionen til at skrue sig endnu mere ned i
kravet om en advokatundersøgelse.
Arkivfoto: Jonathan Nackstrand,
Scanpix
Mon ikke de blå partier hele tiden har vidst, at
minksagen ikke handler om jura? Det burde de, for det er blevet fastslået af
stort set hele landets juridiske ekspertise. Tre fremtrædende professorer
konkluderede, at det »med høj grad af sikkerhed« kan slås fast, at Mette
Frederiksen ikke vil kunne dømmes.
Og det var ikke spor overraskende: Det var tydeligt,
at Minkkommissionens konklusioner ikke ville kunne bære en rigsretssag mod
statsministeren. På den måde var de borgerlige partiers talrige krav og løfter
om en advokatundersøgelse symbolske. Man kan endda sige, at Mette Frederiksen
har haft en en interesse i, at minksagen fortonede sig i falbelader om hendes
juridiske ansvar.
Nu kommer der en regering hen over midten. Ellemann og
Løkke løber fra deres gentagne krav om en advokatundersøgelse. Men de to
partiledere gør sig skyldige i dobbelt troværdighedstab med skrue:
Det første, da de så længe slog hårdt på, at
Frederiksen skulle og kunne drages til ansvar juridisk. Det andet, da de søndag
henkastet droppede selvsamme krav. Hvad er værst? På mange måder det første,
fordi de så udmærket må have vidst, at en rigsretssag var et fatamorgana.
Minkskandalen viste sig utroligt nok aldrig rigtigt at
være Mette Frederiksens store problem. Det er uretfærdigt. Men at den er endt
som de borgerlige partiers hovedpine, skyldes ikke mindst deres egen
håndtering.
Særligt Ellemann og Venstre må leve med en langvarig
og berettiget mistro til dømmekraften. Alle, der er løbet fra et løfte, ved,
hvor stor en skade det gør, og hvor længe det klæber til én. Den nye finans-
eller forsvarsminister (eller hvad Venstre-lederen snart kan kalde sig) kommer
længe til at tale med langt mindre troværdighed.
Tror han selv på det, han siger? Hvornår vil han mene
det modsatte? Det ultimative krav til ham må være, at han sikrer en regering,
der virkelig gør op med de seneste tre års centralisering og topstyring og
retter op på skaderne i centraladministrationen.
Men sagen er mindst lige så undergravende for den
kommende borgerlige opposition, der i disse dage raser mod Ellemann. Hvad har
de tænkt sig? Vanopslagh, Pape, Støjberg og Messerschmidt? At lade kravet om en
advokatundersøgelse være det bærende fælles grundlag i de kommende år? At kræve
statsministeren for en rigsret efter næste valg? Bliver de ved med at
insistere, vil man jo tro, at de stadig mener, at en undersøgelse meningsfuldt
vil kunne føre til en rigsretssag.
Et værdigt punktum for minkskandalen? Det kommer ikke
af en fortsat undergravning af den borgerlige oppositions troværdighed. Sagen
handler om politik i corona-årene; om en magtfuldkommen regering og en svag
opposition. Et punktum, nej, et udråbstegn vil først kunne sættes af en stærk
opposition, der står i egen ret som et klart alternativ til den nye regering.
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/samfund/dobbelt-trovaerdighedstab-med-skrue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar