onsdag den 19. oktober 2022

FOR LARS LØKKE DREJER VALGET SIG KUN OM EN TING: PERSONLIG MAGT

Lars Løkke har formået at score maksimal opmærksomhed i valgkampen. Foto: Emil Agerskov

MANDEN I CENTRUM

SOM VALGKAMPEN skrider frem, taler flere og flere om ham - og med ham.

Lars Løkke bader sig i opmærksomhed. De tre officielle statsministerkandidater kan dårligt skjule deres frustrationer, og Løkke nyder det. Han er i sit es som manden i centrum.

MENINGSMÅLINGERNE giver ham 10-12 mandater og gør hans parti Moderaterne, større end Radikale Venstre, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Så meget tyder på, at Løkke bliver tungen på vægtskålen, når der skal dannes en ny regering efter valget. Og han står fast på, at den skal bestå af både blå og røde ministre, og at han først vil pege på, hvem der skal være stats-minister, når vælgerne har talt. Til stor irritation for de øvrige partiledere.

DERFOR ER DEN socialdemokratiske veteran, afgående folketingsformand Henrik Dam Kristensen, nu sendt på banen.

I et interview i Politiken lægger han ikke skjul på sin beundring for Lars Løkkes taktiske evner, men beskylder ham samtidig for at fedtspille.

HER ER NOGLE af Henrik Dams anklagepunkter:

’Det er utroligt, hvis det lykkes Løkke at komme igennem en valgkamp, hvor han på meget vigtige områder bare bryder med det, han har stået for gennem mange, mange år i politik.’

’Jeg kan ikke huske noget fortilfælde i dansk politik, hvor en person, som ser ud til at få så central en rolle, kan blive ved med at slippe igennem med bare at sige bred regering uden på nogen måde at blive tvunget til at definere det og forklare, hvad det indeholder.’

’Det er som en ny messias, der er kommet og har alle svarene på det hele.’

SOM VI TIDLIGERE har skrevet, drejer Lars Løkkes projekt sig kun om ham selv. Om fortsat at være en central del af magtspillet på Christiansborg, og så må politikken komme i anden række, selv om han påstår det modsatte.

Han har ganske vist fremlagt en række udspil i valgkampen, men det er tydeligt, at de ikke har hans store interesse. Løkke er ikke til rugbrødsarbejde.

TAG BLOT Moderaternes forslag til en skattereform. Den er så indviklet og uforståelig, at selv eksperter giver op. Og Løkke undgår omhyggeligt at gøre den til et emne i valgkampen.

For ham drejer valget sig kun om én ting: personlig magt.

VI TROR IKKE, at Løkke bevidst opererer efter at blive statsminister igen. Og dog. Skulle chancen opstå, vil han gribe efter den med begge hænder, for en fremtid som politiker uden afgørende indflydelse, ligger fjernt fra hans selvforståelse.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/manden-i-centrum/9474885

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

  Interview.  Koranloven er ikke et enkeltstående tilbageslag mod ytringsfriheden. Demokratiske landes regeringer lukker i stigende grad ned...