Barnligt. I dag dropper mange børn legetøjet, før de fylder ni, og den frie udendørs leg er stort set forsvundet. Er en legeæra forbi?

DET SIDSTE LEGO - SLOT

 

"Vi regner med, at en otteårig pige ikke leger mere. Måske ni år, max.«

Sådan lyder den kontante melding fra Peter Jørgen Underlien, som siden 2019 har været butikschef i Fætter BR i Bruuns Galleri i Aarhus.

Sådan var det ikke i 1998, da han startede i legetøjsbranchen som ansat i Top-Toy. Dengang var pigerne måske 10-12 år, når de holdt op med at købe det mere klassiske børnelegetøj som dukker og bamser.

»Men legealderen var allerede faldende dengang,« påpeger Peter Jørgen Underlien.

I de 24 år, han har langet Spiderman-figurer og Barbie-dukker over disken, har der været en meget klar udvikling i alderen på børnene på den anden side af disken. Pigerne er de første, der holder op med at lege med legetøj; drengenes legetøjsperiode varer lidt længere, siger butikschefen.

»Det er nok ved 10-12-års alderen for drengene. Jeg tror, drengene holder ved lidt længere takket være LEGO Technic og Pokémon. Jeg tror, de stopper ret tidligt med at lege med bilerne og Spiderman og den slags figurer,« siger han.

Butikschefen er ikke den eneste, som har bemærket tendensen. Det samme har Ditte Winther-Lindqvist, som er lektor på DPU og har beskæftiget sig med legeforskning siden 2003. I øjeblikket er hun ved at lave forskningsprojektet »Levende legekultur« for Gerlev Center for Leg & Bevægelse, der er Danmarks Videnscenter for Leg.

Forskningsprojektet samler erfaring om og dokumenterer legekulturelle tendenser i Danmark fra 50 institutioner i fem byer: Esbjerg, Helsingør, Slagelse, Nibe og Holbæk. Fra hver institution deltager to ansatte. De professionelle legevoksne fra Gerlev underviser deltagerne fra de enkelte institutioner i, hvordan man leger og understøtter legen, og senere mødes deltagerne med forskerne og evaluerer deres erfaringer med legen og sammenligner data.

Når Ditte Winther-Lindqvist kigger på udviklingen de seneste 20 år, ser hun nogle meget klare tendenser i danske børns leg.

”Legen er for alvor rykket indendørs. Den uovervågede leg er der næsten ikke mere.”

DITTE WINTHER-LINDQVIST, LEGEFORSKER

»Der er sket rigtig meget med legekulturen. Den er for alvor rykket indendørs, den uovervågede udendørs leg er der næsten ikke mere. Den form for leg, hvor man er i naturen, er der næsten ikke mere, fordi børn ikke får lov at være alene udenfor,« siger hun.

Det gælder ikke bare børn i storbyerne, men også børn i provinsen, hvor der ellers er stisystemer og sikre cykelstier. Også her er legen i høj grad rykket indendørs.

»Det har blandt andet at gøre med, at den frie tid i børnelivet er blevet mindre. Børn laver flere organiserede fritidsaktiviteter, hvilket er en god ting, men det giver dem mindre tid til at rende rundt og lege,« uddyber legeforskeren.

»Så er der også kommet skærmene, men det er mere inden for de sidste 10-15 år,« siger Ditte Winther-Lindqvist.

Frygten for det barnlige

At børnene holder op med at lege med legetøj allerede som otte-, ni- eller tiårige, betyder ikke, at de holder op med at lege – de leger bare med andre ting og på andre måder, typisk på digitale platforme. Det kan give nye muligheder. Men det fører i høj grad til et indendørs, stillesiddende børneliv, og det bekymrer forskere som Ditte Winther-Lindqvist:

»Vi ved, det er sundt for mennesker at opholde sig i naturen, og vi har grund til at tro, at det ikke er særlig godt i forhold til stressreduktion, at børn næsten ikke gør det mere. Hele kroppen og sindet bliver bygget op, når vi leger, bevæger os og er i naturen,« fortæller hun.

Heldigvis vil børnene gerne lege. Men de har brug for, at der er nogle voksne, der opmuntrer dem til det.

»Vi kan se, at leg i skolen ikke fylder så meget, hvis man ikke gør noget for det,« fortæller Ditte Winther-Lindqvist.

»Børn i mellemskolen og udskolingen har brug for nogle voksne forbilleder, der kan vise dem, at man godt kan være cool og blive ved med at lege. I den alder er de bange for at blive opfattet som barnlige, og det er derfor, de stopper med at lege. Det er egentlig ikke, fordi de er færdige med at lege eller synes, det er kedeligt at lege. De tør bare ikke blive ved, fordi vores kultur peger ind i nogle voksne roller,« forklarer hun.

Undersøgelsen viser, at mange børn savner at spille boldspil og lege gemmeleg og fangeleg i udskolingen. Når børnene skal præcisere, hvad de savner af leg, nævner de typisk boldspil og de store fælleslege til de voksne i institutionerne.

»Den gode nyhed er, at flere tør blive ved, når voksne, de respekterer og kan lide, leger med dem og sætter lege i gang i frikvarter og mellemtimer,« forklarer legeforskeren.

Kendt fra YouTube

Når børn i 10-12-års alderen ikke længere synes, det er cool at lege, hænger det ifølge forskningsprojektet sammen med det, børnene møder, når de får alvor bliver brugere af de digitale platforme: computerspil og sociale medier, især TikTok, Snapchat og YouTube. Pigerne på den alder spejler sig i det, de ser de ældre teenagepiger lave på YouTube. Det ved Peter Jørgen Underlien fra Fætter BR alt om. Når pigerne holder op med at købe legetøj i otte-ni-års alderen, forsvinder de nemlig ikke fra hans butik, de efterspørger bare noget helt, helt andet.

»Når pigerne bliver ældre, så starter de på sådan nogle samlemanier. I de sidste fem år er det virkelig blevet et stort hit at se youtubere, der unboxer ting,« fortæller han.

Hver gang en pige kommer ind og efterspørger en helt bestemt ting, som hun har set i en YouTube-video, må butikschefen til tasterne og google sig frem til det seneste hit. Flere gange er han brændt inde med et lager af varer, der det ene øjeblik er vildt populært blandt de 9- til 12-årige piger og næste øjeblik er helt out igen, fordi youtuberne har kastet sig over noget nyt.

Med børn og unges skærmbrug er der opstået nye begreber som skærmtid og skærmskam, fordi det bliver betragtet som usundt at sidde for længe foran en iPad eller computeren. Men skærmleg er mere nuanceret end som så. Ifølge medieforskere skal forældre og voksne ikke være bange for børns mediebrug og leg på digitale platforme.

»Digital leg er en forlængelse af klassisk leg. Det er i vid udstrækning de samme legemønstre, vi ser,« fortæller Anne Mette Thorhauge, som er medieforsker ved Københavns Universitet og i mange år har forsket i børn og unges digitale medieforbrug.

»Mange af computerspillene er baseret på klassiske lege. Counter-Strike er en remediering af røvere og soldater. The Sims er en remediering af far, mor og børn,« fortæller hun.

Foto: Philotheus Nisch

Som medieforsker har hun tit mødt påstandene om, at computerspil og sociale medier overtager børns legetid og den mere uspolerede barndom, hvor de løber glade rundt udenfor med røde kinder og leger tagfat, men den køber hun ikke.

»De kommercielle legeredskaber, som er dem, legetøjsbutikkerne sælger, har længe haft en central betydning for, at de traditionelle legemønstre ændrede sig. Det er måske lidt provokerende at sige det, men hele den udvikling, der er gået fra traditionelle børnelege og over i de legemønstre, vi har i dag, har legetøjsproducenterne også været en del af,« siger hun.

»Allerede i 1950ernes forbrugersamfund begyndte en kommercialisering af legen. Den digitale leg er blot en ny runde i den historiske udvikling,« påpeger hun.

Legevinduet er nyt

Hvis man tager et historisk vue over danske børns legekultur gennem tiden, så er der reelt tale om et meget lille vindue, hvor der var tid og råd til, at børn havde fritid, som de kunne lege i. Langt op i det 20. århundrede var børn en vigtig del af arbejdslivet i Danmark, uanset om det var arbejderklassens bybørn fra baggårdene eller børnene på landet, der kom ud at tjene i tiårs alderen. Når arbejderbørn legede, var det tit i de sjældne pauser, der opstod i frikvartererne, om søndagen eller i skoleferien – et sjældent privilegium på trods af arbejde, lektier og mindre søskende, der skulle passes.

»De fattigste arbejderbørn tænkte på fritid som noget, der ikke rigtig fandtes, og der er nogle, der husker det, som om de aldrig har leget. Det læser jeg som meget sorgfulde erindringer,« fortæller Kristine Kamp Albæk, museumsinspektør ved Arbejdermuseet i København.

I 1919 begyndte man at afvikle den halve skoledag i København. Det var målet, at danske børn skulle gå i skole hele dagen, så arbejdet blev sekundært for dem, men det var først med skolereformen af 1937, at børnene på landet også mødte afviklingen af halvdagsskolen.

Det er med den brede, øgede velstand i 1950erne, at alle danske børn for alvor får legetøj og legetid, der kommer Anders And-blade med reklamer og endda teenagere med egne penge på lommen.

Siden kom teknologien til. Lektor ved Aarhus Universitet Klaus Thestrup har beskæftiget sig med kombinationen af teknologi, medier og leg i flere årtier – fra dengang et videokamera og en vhs-maskine var det ypperste inden for medieteknologi og til i dag, hvor alle gamer.

Han har på intet tidspunkt set legen blive tilsidesat på grund af teknologien.

»Jeg er ikke der, hvor jeg siger, at den gamle leg forsvinder, og den nye leg kommer ind. I den pædagogik, jeg har arbejdet med, har begge dele hele tiden været til stede,« fortæller han.

»Den måde, jeg har arbejdet med digitale medier på, involverer også kroppen og uderummene,« pointerer han.

”I den alder er de bange for at blive opfattet som barnlige, og det er derfor, de stopper med at lege.”

DITTE WINTHER-LINDQVIST, LEGEFORSKER

Computer møder krop

Klaus Thestrup arbejder med en kultur, hvor man for eksempel aktiverer børn og unge omkring computerspil og teknologi. Man kan ligge og kravle med robotterne, tage iPaden med udenfor, når man skal finde ting i skoven, eller flytte handlingen fra de kendte computerspil ud i naturen i et rollespil.

Han går gerne skridtet videre og opfordrer de unge til selv at producere deres egne enkle computerspil for at lære dem at være handlekraftige i forhold til softwaren.

»De unge har intet problem med at forstå, at man kan kombinere det. Man kan faktisk lave en ny kultur,« fortæller han.

Foto: Philotheus Nisch

»Vi skal gøre børn og unge i stand til at handle selv, og det skal vi også i forhold til digitale medier. De skal være med til at bestemme, hvad den her teknologi skal bruges til af dem selv og andre,« siger han.

Den digitale verden er kommet for at blive, og det gælder om at omfavne børnenes leg i det digitale univers og opfordre dem til at blande onlineleg og offlineleg. For den digitale leg forsvinder ikke. Der kommere mere af den, og den bliver mere avanceret.

»Det, der kommer indover for fuld speed, er kunstig intelligens. Der bliver det endnu mere nødvendigt, at børn, unge og voksne indgår med al deres handlekraft og bliver dem, der bestemmer, hvad kunstig intelligens skal bruges til,« forudsiger Klaus Thestrup.

Forskerne peger alle på de voksnes rolle som afgørende for, at der bliver skabt en kultur, hvor den digitale leg bliver en aktiv leg. Men det er ikke altid, forældregenerationen er gode til at engagere sig i teknologiens universer. Undersøgelser fra vores nabolande Sverige og Norge viser eksempelvis, at forældregenerationen ofte glemmer at spørge aktivt til deres børns digitale liv.

»Det norske og svenske medieråd laver toårige undersøgelser om børn og voksnes medieforbrug. Der kan de år efter år dokumentere, at forældre for eksempel spørger til børnenes dag i skolen og deres bogforbrug. Men forældre spørger ikke til børn og unges onlineliv og computerspil,« fortæller Anne Mette Thorhauge.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-47/ideer/det-sidste-lego-slot

Forfatter: MAJKEN ELIASEN