Nukleart. De danskere, der
går ind for atomkraft, er mindst bekymrede for klimaforandringerne. Ny måling
tegner et billede af tilhængerne af den omstridte energiform.
Kernetropperne
Det er ikke længe siden, at diskussionen om
atomkraft i Danmark virkede noget støvet. Modstanderne havde sejret stort og
overbevisende, der var ikke længere brug for en »Atomkraft? Nej tak«-kampagne,
Barsebäck var lukket, og Fukushima-ulykken i 2011 lignede endnu et søm i
kisten. I 2016 viste en måling, at kun 17
procent af danskerne bakkede op om atomkraft i Danmark.
Men i 2022 skete der pludselig noget, nu taler
vi igen om den omstridte energiform, ikke i datid, men som en mulig fremtid, en
nødvendighed, mener nogle, en del af løsningen på energikrisen og klimakrisen,
en måde at blive uafhængig af Putins gas og olie.
Spørgsmålet om atomkraft sneg sig ind i den populære
kandidattest fra Danmarks Radio, som næsten
tre millioner klikkede sig igennem i løbet af valgkampen. Det fandt vej
til partilederrunderne på tv, hvor Liberal Alliances Alex Vanopslagh og Nye
Borgerliges Pernille Vermund erklærede sig som tilhængere. På Google
eksploderede antallet af søgninger på ordet
'atomkraft', og i de landsdækkende dagblade blev ordet nævnt i 767 artikler
mod 377 året før og 174 i 2020.
Atomkraften har på rekordtid rystet støvet af
sig, og nu viser en ny meningsmåling, som Weekendavisen har lavet i samarbejde
med Moos-Bjerre A/S og Norstat Danmark A/S, at der er dødt løb mellem
teknologiens tilhængere og modstandere.
I
målingen, der er foretaget blandt 1.058 repræsentativt udvalgte danskere i
perioden fra 29. november til 5. december 2022, svarer knap en tredjedel, at de
er helt eller overvejende enige i, at det bliver nødvendigt at indføre
atomkraft for at klare fremtidens energibehov i Danmark. Nogenlunde lige så
mange erklærer sig uenige. De resterende er enten ligeglade eller uafklarede.
Undersøgelsen
lægger sig i forlængelse af andre målinger, som viser en voksende opbakning til
atomkraft i Danmark. Senest spurgte Megafon på vegne af den danske
atomkraft-startup Seaborg i august 2022, om danskerne ville stemme ja eller nej
til atomkraft i en folkeafstemning. Her svarede 46 procent ja,
mens 39 procent sagde nej.
Klima og atomkraft
De senere år har flere fremtrædende
skikkelser i klimadebatten også markeret sig som tilhængere af atomkraft.
Blandt dem finder man den amerikanske
klimaforsker James Hansen, som allerede i 1988 forsøgte at råbe de amerikanske
politikere op om klimaforandringernes destruktive kræfter i en berømt høring i
Senatet. 25 år senere skrev han sammen med tre andre klimaforskere et åbent brev til
politikerne om, at »fortsat modstand mod atomkraft truer menneskehedens evne
til at undgå farlige klimaforandringer«.
Selv Greta Thunberg har for nylig talt for at
fortsætte atomkraftproduktionen i Tyskland – i hvert fald i den nuværende energikrise.
Andre klimaforkæmpere er dog fortsat
modstandere af atomkraft, og i den nye måling deler spørgsmålet også de
danskere – i alt 66 procent – der opfatter klimaforandringerne som vor tids
største udfordring. Lidt mere end hver fjerde af disse mener, at det bliver
nødvendigt at indføre atomkraft i Danmark. 37 procent er uenige i den
vurdering.
Anderledes forholder det sig i den noget
mindre gruppe – i alt 11 procent – som erklærer sig uenige i, at
klimaforandringerne er vor tids største trussel. Blandt disse er hele 54
procent tilhængere af atomkraft. Kun 20 procent er modstandere.
Resultatet kan udlægges på flere forskellige
måder, men én mulig tolkning er, at en del af disse danskere er mindre
bekymrede for klimaforandringerne, fordi de er overbeviste om, at vi med
atomkraft allerede har en teknologisk løsning på problemerne. Den holdning
finder man i hvert fald i Foreningen Atomkraft Ja Tak, som blev stiftet i 2020
og nu har rundet 1.000 betalende medlemmer.
»Atomkraft er uomgængeligt, da den leverer
fossilfri energi hele året rundt uanset vind og vejr,« siger foreningens
forperson, Johan Christian Sollid, som understreger, at de tager
klimaforandringerne meget seriøst. »FNs klimapanel understreger dette. I alle
deres scenarier for succesfuld klimaomstilling er atomkraft en del af
løsningen.«
I foreningen er der en vis overvægt af mandlige
medlemmer, og også i den nye måling er det især mændene, som ser et behov for
atomkraft i Danmark. Hele 42 procent er tilhængere, 26 procent modstandere.
Blandt kvinderne er 19 procent for og 36 procent imod.
Kigger man på respondenternes politiske
overbevisning, er der også betydelige forskelle. Blandt SVM-regeringens vælgere
erklærer 31 procent sig enige i, at atomkraft bliver nødvendigt. I den
borgerlige opposition er hele 49 procent enige, mens det forholder sig lige
omvendt på venstrefløjen, hvor kun 16 procent er enige i, at atomkraft er
nødvendigt i Danmark.
Det skal dog bemærkes, at målingen er
foretaget, før Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen
dannede regering i midten af december, hvorfor tallene er forbundet med en vis
usikkerhed.
Det politiske spørgsmål
I Folketinget taler kun to partier klart for
at arbejde videre med muligheden for atomkraft i Danmark: Liberal Alliance og
Nye Borgerlige. Men folketingsmedlemmer fra andre partier er også åbne for at
rulle teknologien ud på dansk jord. Det viser en optælling, som
Johan Christian Sollid fra Atomkraft Ja Tak har lavet af politikernes svar på
Danmarks Radios kandidattest.
I alle de borgerlige partier – bortset fra
Konservative og Danmarksdemokraterne – svarede et flertal af de senere valgte
kandidater ja til, at Danmark skal undersøge muligheden for at udvikle
atomkraft som energikilde herhjemme. Tre socialdemokrater gjorde det samme, og
i Moderaterne gjaldt det tre ud af fire valgte kandidater.
Ifølge Danmarks nyudnævnte klimaminister,
Lars Aagaard fra Moderaterne, skal vi dog ikke forvente, at et dansk
atomeventyr venter lige om hjørnet.
»Når det handler om nye teknologier og at
udvikle elproduktionen, er et åbent sind vigtigt. Det er derfor fint, at både
offentlige og kommercielle aktører forsker og udvikler nye svar på klima- og
energiudfordringen, der kan supplere det, vi kan i forvejen. Det gælder også
for nye typer atomkraft,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.
»Men for indeværende ser jeg ikke grundlaget
for at starte dialog med partierne i Folketinget omkring, hvorvidt disse
teknologier skal indgå den langsigtede danske energiplanlægning.«
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-1/samfund/kernetropperne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar