Udspillet. Danske
bankoforeningers eksistens trues af søgsmål om ulovligt spil. Men hvad betyder
det for en større dansk by, hvis Gamle Ole kreperer?
Bankoforbrydelsen
Eftermiddagssolen står stadig højt på himlen,
da de første lovbrydere dukker op. Der er officielt to timer og 40 minutter,
til aftenens ulovligheder går løs i den hvide hal midt i Viborg, men det vælter
allerede ind med ældre hangarounds, der langer et
mistænkeligt antal 20ere over den tilpas uskyldigt udseende skranke ved døren.
Hårdkogte forældre i 30erne ruster sig til lovbruddet over en gang koteletter i
skysauce. Flere har endda vovet at tage deres børn med.
Stemningen virker ærligt talt lidt for
afslappet taget i betragtning, at en masseforbrydelse er under opsejling, men
man skal ikke tage fejl af de mange grå permanentkrøllede toppe og den
hjertelige latter rundt i krogene. De her kriminelle går gerningsøjeblikket i
møde uden at blinke.
Forbrydelsen: De er kommet for at spille
banko. Efter at have igangsat en større undersøgelse i 2019 har
Spillemyndigheden, som er en styrelse under Skatteministeriet, politianmeldt 38
bingo- og bankoforeninger rundt i Danmark for at drive ulovlig spilvirksomhed.
Viborg Banko Center er en af foreningerne på Spillemyndighedens sorte liste.
Ingen i lokalet er dog helt klar over hvorfor. Det er vist noget med, at de har
spillet for meget banko, siger en ældre mand, men tvivler straks og rynker
panden. Det lyder ikke helt rigtigt.
Men manden har fat i noget. Viborg Banko
Center har med tiden opnået 3.000 medlemmer, og på en uge kommer 600 borgere
fordelt på tre dage og smider kontanter i det fælles lotteri. Det medfører en
omsætning på knap 30 millioner om året. Viborg Banko Center har sejret sig selv
ihjel.
For ifølge loven må bankoforeninger ikke afholde
almennyttige lotterier uden tilladelse, hvis foreningens formål udelukkende
eller fortrinsvis er at spille banko. Det skyldes, at Danske
Spil har monopol på lotterispil. Selvom bankoforeningerne donerer deres
overskud efter betaling af faste udgifter til velgørende formål, mener
Spillemyndigheden ikke, at foreningernes primære formål er at donere til velgørenhed
– formålet er derimod at drive selve bankospillet.
Således blev forældreforeningen Dalums
Venner, der gennem bankospil støtter sportsklubben Dalum IF, i februar idømt en
bøde på 15.000 kroner foruden sagsomkostninger, og for to uger siden modtog Støtteforeningen
for Rigshospitalets Børneafdeling en bøde på 15.000 kroner og et
konfiskationskrav på fem millioner kroner. Begge domme er anket.
NYHEDEN OM de
politianmeldte foreninger fik mange i storbyerne til at grine ad billedet af
kaffedrikkende, bankoråbende ældre som forbrydere. Men rundt i landets
bankoklubber er der ingen, der griner. Storby versus provinsgeneral Inger
Støjberg besøgte forrige uge for rullende kamera Egon og Gunnar fra Asnæs
Forsamlingshus, der trues med bøder på 220.000 eller fængsel. »Der er sgu ikke
nogen af præmierne, der er sponsoreret,« fortalte Gunnar med henvisning til, at
Bankoklubben handler for 450.000 kroner om året i Højby Brugs – et beløb, »der
ikke kan være helt ligegyldigt for Brugsen«, som Støjberg tørt bemærkede. I en
by med få tusinde indbyggere holder den lokale bankoklub gang i erhvervslivet.
Hvor stor betydning har banko i en større dansk by?
I Viborg Banko Center er dagens indledende spil, såkaldt
svensk bingo, gået i gang. Tæt ved vinduet sidder to kvinder og smovser
skiftevis fra en bakke vinduer og en pakke snøfler. De er begge dårligt gående,
men kommer altid ud ad døren mandag og onsdag, når de skal til banko. Længere
nede i rækken sidder Birgit på 72, der går til banko for »lys i hverdagen«,
grin og – hvis hun er heldig – at tjene en ekstra skilling. Inge Marie, en
80-årig kvinde i dyr spadseredragt, har for nylig mistet sin mand. Hun kommer
for at undslippe stilheden.
Ved bord tre sidder Kisser Olsen, en ældre
kvinde med glat kridhvid page, hvid T-shirt med print og en mund, der sjældent
står stille. Hun voksede op i et dysfunktionelt hjem og havde aldrig følelsen
af at høre til et sted, før hun fik job på McDonald's. Her arbejdede hun i 17
år og mødte sit livs kærlighed, viceværten Ivan Olsen, der nu sidder troligt
ved hendes side.
»Men da jeg stoppede med at arbejde ved de
70, brød det hele sammen herinde igen,« siger Kisser Olsen og banker på toppen
af sit hoved. »Indtil jeg en dag blev anbefalet at tage herned.«
»Men da jeg stoppede med at arbejde ved de 70, brød det
hele sammen herinde igen,« siger Kisser Olsen og banker på toppen af sit hoved.
»Indtil jeg en dag blev anbefalet at tage herned.«
Hun fremviser stolt sit arsenal af
imponerende bankogear. I et stort penalhus med ordene »Kissers bankotaske«
indgraveret gemmer sig et hav af særlige bingotuscher og dækbrikker til
pladerne.
»Og så blev jeg hængende. Nu er der altid
nogen, der gerne vil sidde ved bord tre, Kissers bord,« siger hun og stråler.
VED INDGANGEN står
Erik Thomsen, der er formand for Viborg Banko Center. Han har været en del af
byens bankomiljø siden 80erne, og som mange andre frivillige hernede bruger han
på den gode side af 20 timer i hallen hver uge. »Goddag, hvad hedder De?« siger
Erik Thomsen og bukker dybt for en nyligt ankommet lyshåret kvinde med
dramatiske øjne bag de mørke briller.
»Jette Bang,« svarer kvinden uden at
fortrække en mine, og de giver hånd.
»Tju-Bang?« spørger Erik Thomsen, og kvindens
pokerfjæs krakelerer. »Åh, hold mund, lille Erik,« siger Jette Bang, der viser
sig at være en af de faste frivillige.
»Det er ikke kun spillerne, der får tætte
relationer hernede,« siger Erik Thomsen overflødigt henvendt til denne
journalist. »Mange frivillige har fundet deres nærmeste her i huset. Vi er
blevet en familie.«
»Sig mig, står du og siger, jeg skal til at
give dig julegave?« skræpper Jette Bang, og de griner begge højt.
Flere af de faste spillere overgår med tiden
til at være frivillige i bankocenteret. Kisser Olsen med bankotasken var her jo
alligevel det meste af tiden, og under covid-19 slog det hende, at hun,
siddende i sin kørestol, var den oplagte coronapaskontrollør. I dag kommer hun
fortsat for at spille de dage, hun ikke er på arbejde bag skranken.
»Det, jeg tror kan være svært at forstå, men
som man er nødt til at forstå, er følgende,« siger Kisser Olsen med alvorlig
mine og holder en kunstpause.
»Der flyder tre baner af livsvigtig medicin
fra den her hal. Til deltagere, frivillige og foreningerne, vi støtter. Taber
vi en kommende retssag, lukker klubben, og så er alle tre grupper på skideren.«
Kisser Olsen er overbevist om, at en lukning
vil medføre stigende udgifter til medicin, lykkepiller, og at mange af de gamle
kan ende med at skulle have hjælp i hjemmet.
»Er du klar over, hvad det vil koste?« siger
hun skrapt. »Og hvem skulle dække det arbejde? Vi har jo ikke ligefrem for
meget personale i ældresektoren. Banko sparer samfundet penge,« siger hun. »Det
må være et faktum.«
Spillemyndighedens politianmeldelse vækker da
også bekymring hos viceborgmester og socialdemokratisk byrådsmedlem i Viborg
Kommune Mads Panny.
»Samfundsværdien af banko er jo et
regnestykke, der er umuligt at lave helt præcist,« siger han til Weekendavisen.
»Det er svært at udpege, hvem der blot gavner af det sociale mødested, og for
hvem det er nødvendigt for at opretholde et liv.«
Byrådsmedlemmet køber dog præmissen, at flere
i klubben vil skulle involveres i sociale indsatser, hvis de ikke længere kan
komme til banko. »Og det kan koste penge,« siger han. »Potentielt mange penge.«
I VIBORG BANKOCENTERS storhedstid blev der årligt uddelt omkring to millioner
til velgørenhed. Nu ligger beløbet på mellem 600.000 og 800.000 kroner.
Inflationen og energikrisen har sat deres spor, men også tiden løb fra
bankoånden i dens oprindelige form. I Viborg afskaffede man eksempelvis i 2015
kødgevinsten, der engang kunne gøre en verden til forskel i budgettet hos
deltagende familier. Folk ville ikke længere have en hamburgerryg eller en flæskesteg
med hjem, så kødet måtte efterhånden ofte sælges på auktion.
Også rygeloven tog nær livet af bankospillene – at spille
banko uden smøger ansås af mange som at børste tænder uden tandpasta. »De nye
skrappe rygeregler har kvalt det traditionsrige vestjyske bankospil i Rækker
Mølle Hallen,« lød det nedslående budskab i Dagbladet Ringkøbing-Skjern i
september 2008. Og kort før coronanedlukningen begyndte Spillemyndigheden så
pludselig at håndhæve den lov, hvorefter foreningerne skal betale 17,5 procent
i afgift af kontante gevinster på over 200 kroner. Loven stammer tilbage fra
60erne – dengang var 200-kronersgevinsten væsentligt mere sjælden, end det er
tilfældet i dag.
Så i februar sidste år indgik Folketinget en
aftale, der skulle forsimple de snørklede regler om donationsprocenter og
afgifter med et nyt overordnet krav: Almennyttige lotterispil skulle donere 35
procent af salget til godgørende formål. Men protesterne væltede ind, og efter
blot en måned proklamerede skatteminister Jeppe Bruus, at aftalen skulle
genåbnes. Onde tunger påstod, at det var gået op for Socialdemokratiet, at de
havde ramt deres kernevælgere lige i solar plexus og som følge deraf
rygcrawlede det bedste, de havde lært. Den efterfølgende høring kan mest
korrekt gengives som to timers seriøst dårlig stemning. Mange og underholdende
præmier er nødvendige i et bankospil, hvilket medfører en
tilbagebetalingsprocent på hele 75-80 procent, forklarede de mange fremmødte
bankorepræsentanter. Budskabet: Et krav om at donere 35 procent af salget ville
slå banko-Foreningsdanmark ihjel.
Et år senere er de mange foreninger fortsat
politianmeldt, og centralt i diskussionen står spørgsmålet om foreningernes
formål. Er der reelt tale om almennyttige foreninger, eller udgør klubberne i
praksis spilvirksomheder, fordi det overskud, de kan donere, er for beskedent?
Almennyttige foreninger må afholde banko, men bankospillet i sig selv er ikke
et almennyttigt formål.
»Det handler om, at de skal have et andet
formål, også ud over at spille banko,« har direktør i Spillemyndigheden Anders
Dorph flere gange udtalt i medierne.
Advokat Pernille Sonne repræsenterede de to
bankoforeninger, der hidtil har været trukket i retten. Hun har flere sager på
vej og mener, at det primære problem er, at reglerne er uklare, og at der ingen
vejledning er til, hvordan de skal fortolkes.
»Regler, der pålægger en straf, skal være
klare og entydige, alt andet strider mod retsbevidstheden,« siger advokaten.
»Derudover mener vi, at formålet med
foreningerne er at samle penge ind til velgørende formål – bankospillet er
alene midlet til
at nå det velgørende formål. At der så også er sociale gevinster ved
bankospillet, burde efter min mening blot styrke sagerne.«
KLOKKEN 18.40 er der ved at være fyldt godt op ved de 40 langborde, nu
starter det traditionelle bankospil. Den høje summen forstummer på sekundet, og
flødeboller, hotdogs, cornybarer og Faxe Kondi har pludselig ingen interesse.
»70 … 45 … 67 …« lyder det med få sekunder
mellem hvert tal, man skal være kvik for at følge med. Højlydt kollektiv
ærgrelse i hallen, hver gang nogen råber banko, og formand Erik Thomsen styrter
afsted for at uddele pengepræmier.
»De siger, vi også skal lave andre
aktiviteter end banko for at være lovlige,« siger han højt, mens han traver i
retning af lyden viftende med et bankokort over hovedet. »Jamen godmorgen,
hvordan skal vi få tid og hænder til endnu flere arrangementer uden at få
støtte?«
Erik Thomsen afstemmer pladen hos en stolt
vinder, smider en hundredlap og er straks på farten igen. Han mener
grundlæggende, at definitionen af et »almennyttigt formål« kunne trænge til et
eftersyn.
»For én ting er at donere ud af huset til
foreninger, der har brug for det. Men her i huset kommer indimellem folk, der
knap har til dagen og vejen. De har chancen for at vinde 500 kroner med en
indsats på 30 kroner. Er det ikke også essensen af et godgørende formål?«
Én af de fire støtteforeninger, der på skift
afholder banko i Viborg Banko Center, donerer deres overskud til bostedet
Stokrosen, der huser unge med almenpsykiatriske lidelser.
De i øjeblikket 50.000 kroner, der årligt
tildeles bostedet, har stor betydning, fortæller formand i Stokrosens
Bankostøtteforening Jens Lyngsø, der selv er far til en tidligere beboer på
bostedet.
»Det lyder måske som en lille del af den
kage, der er Stokrosens sociale budget, men det er faktisk hele vores kage.
Kommunen betaler for træningsaktiviteter, men mange sociale elementer er efterhånden
sparet væk,« siger han.
»De her penge betyder, at de unge på stedet –
som er marginaliserede og har svære sociale problemer – indimellem kan komme i
Randers Regnskov eller i svømmehallen, se en film i biografen eller få et nyt
tv i fællesstuen. Det er den slags, der medfører kvantespring for beboerne. Det
kan faktisk ikke værdisættes.«
Også i den lokale fodboldklub SIK Viborg vil
de være kede af at miste donationer fra byens bankospil. Klubbens to
kunstgræsbaner er i høj grad finansieret af bankomidler, ligesom de økonomiske
indsprøjtninger har muliggjort flere fodboldrejser til udlandet.
Ifølge Spillemyndigheden må bankoforeningerne ikke udelukkende arrangere bankospil. »Men hvordan skal vi få tid og hænder til endnu flere arrangementer uden at få støtte?« siger Erik Thomsen, formand i Viborg Banko Center. Foto: Tobias Nicolai
»Vi modtager i runde tal 100.000 kroner om året fra
bankospillenes overskud. Det ville ganske enkelt være katastrofalt, hvis de må
lukke. Vi aner ikke rigtigt, hvad der foregår, men vi holder vejret,« siger
klubbens formand, Michael Staun.
»SKAL DU HAVE en kineser?«
råber en mand ved bord 17.
»Ja, her spiller vi jo både svensk og kinesisk bingo.
Nogle vil kalde os internationale, andre racister,« griner hans sidemand og
laver skæve øjne med pegefingrene. De fortæller om det venskab, der grundet de
vel mange bajere og alderens puslen ved døren – ja, og »konernes dårlige
nerver« – ikke længere kunne bestå på fodboldbanen og derfor skiftede karakter
for et par år siden.
»Kommer du tilbage senere?« vil mændene vide, og da
Weekendavisens journalist nikker og sætter kurs mod opråberen, råber en af dem:
»Ellers får hun et klap bagi« og slår i bordet af grin, så bankoknapperne
danser i luften. Vi er langt fra hovedstaden med dens wokekultur og politiske
korrekthed, og det lægger ingen af deltagerne skjul på.
»Vi skal jo selvfølgelig ikke gå og bryde loven. Men
de her sære spilleregler bærer præg af, at politikerne ikke ved en skid om
livet ude i virkeligheden,« siger én. »Tro det eller ej, der er faktisk en
enorm gruppe herovre i det mørke Jylland, for hvem banko har stor betydning.
Vågn op,« lyder det fra en anden.
Weekendavisen har spurgt skatteminister Jeppe Bruus,
om han har tænkt sig at gøre netop det.
»Det duer jo ikke, at man ikke kan spille banko,« slår
ministeren fast.
»Og vi vil snarest indkalde folketingspartierne til en
dialog om de her regler. En del foreninger kunne ikke leve op til sidste års
aftale med kravet om at donere 35 procent, så vi vil denne gang spille ud med
et forslag om et lavere donationskrav. Men detaljerne er jeg nødt til at drøfte
med partierne, før jeg kan melde noget klart ud.«
Hvad med de foreninger, der i øjeblikket deler mindre
overskud end normalt ud til lokalsamfundet, fordi de skal betale for juridisk
rådgivning?
»Sådan er det nu engang, når man har et regelsæt og er
i gang med at lave det om,« siger ministeren. »Men jeg håber, at vi ikke skal
så langt hen efter sommerferien, før vi kan blive enige om en aftale.«
Da klokken er 20.30, har Kisser Olsen ved bord tre
stadig ikke fået banko. »Hvad sker der, Rose, der er ingen gevinst i dag,«
udbryder hun.
Foto: Tobias Nicolai
Det er dog ikke rigtigt, det er bare Rose ved hendes
side, der skovler ind. Kisser Olsen sukker dybt og hælder et par bankoplader
ned i skraldespanden ved siden af bordet.
»Det bliver ikke i dag,« afgør hun og ser rundt på
veninderne.
»Men det er egentlig okay. Jeg har jo faktisk vundet
alligevel.«
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-21/kultur/bankoforbrydelsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar