Nye Borgerlige. Partiets bramfri næstformand trak sig mandag, men hun nåede at vise partiets nye ansigt, og det er et problem for det borgerlige alternativ til regeringen.

Farlig fanskare
Hvis man vil forstå den fremtidige udgave af Nye Borgerlige, er det ikke i sig selv nu forhenværende næstformand Henriette Ergemanns offentlige beklagelse fra sidste uge, der er interessant. Ej heller hendes begrundelse for at trække sig efter kun to uger på posten.

Som nyvalgt blev Ergemann fra første dag berømt for flere skriverier på sociale medier under coronatiden.

Eksempelvis har hun fortalt, at hun oplevede pludselige blødninger, hvis hun var i selskab med vaccinerede personer. Dertil beskrev hun tidligere minister Karen Hækkerup som en »sindssyg kælling«, der skulle i fængsel for mord på børn, fordi hun opfordrede til vaccination, mens Søren Pind blev omtalt som »rablende sindssyg« og en »klam stodder« i samme anledning.

Ingen af de nævnte fik en egentlig undskyldning fra Ergemann. Hendes ærinde med beklagelsen af skriverierne, som hun bragte på Facebook, er en anden. Nemlig at: »partiet i de seneste dage er havnet i en mediestorm på grund af dem, hvilket har skygget for den gode og fornuftige politik, vi har på hylderne. Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde«.

To uger nåede Henriette Ergemann at være næstformand i Nye Borgerlige. Foto: Bo Amstrup, Scanpix.

»Den seneste uge har været sindssyg hård for mig, min familie og for det parti, jeg holder så meget af. Jeg er en holdspiller ind til benet, og det sidste jeg ønskede var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark.«

Man må forstå, at det ikke er indholdet, men omtalen af indholdet i de gamle opslag, der er problemet, og det bekræftes af kommentarerne fra Ergemanns følgere til både beklagelsen i sidste uge og meddelelsen om hendes tilbagetræden.

»Du er mega sej og du skal bare fortsætte med at holde fast.«

»Folk kan bare ikke tåle at høre sandheden.«

»Lad nu være med at undskylde for meget! Hold fast i det du mener, det er det, der gør din stemme så ufattelig vigtig - man har lov at være vred, når man bliver udsat for overgreb og tvang.«

»Du skal aldrig undskylde for at sige sandheden.«

»Det jo for sygt ? Er det bare fordi du har kaldt ham den gamle for det, han tydeligvis er????? Du skal ikke lade dem vinde ved at trække dig.«

Kommentarerne tegner et billede af det publikum, som Nye Borgerlige i den nye formand, Lars Boje Mathiesens, udgave kan forvente støtte fra, og meget sigende har formanden da også talt lidt i alle retninger, når det handler om Ergemanns udfald. Debatten er vigtig, men selv ville han nok have formuleret sig anderledes.

At der er et vredt segment uden tro på systemet eller myndighederne i det hele taget, åbenbaredes klart under coronatiden. Meget tyder på, at det også kan bære et parti. Ved valget i 2019 fik Rasmus Paludans Stram Kurs 1,8 procent og var altså tæt på at opnå valg, så et systemafvisende parti på højre flanke synes levedygtigt. 

Og i en situation, hvor Dansk Folkeparti har som mål at gøre sig politisk relevant gennem deltagelse i forlig, og Inger Støjberg internt hos Danmarksdemokraterne har dekreteret »skørhedsfaktor nul«, synes Boje Mathiesen at have marken for sig selv. Det er ikke, fordi Nye Borgerlige er buldret frem, men partiet ligger i målingerne fast et sted mellem tre og fire procent. Altså omkring valgresultatet, selvom Pernille Vermund og Mette Thiesen har nedlagt våbnene.

Den nye toneart kan derfor sagtens være vejen til overlevelse for partiet. Men til gengæld er der tale om skidt nyt for det borgerlige alternativ til regeringen. Selvom SVM-regeringen har tabt vælgere, er der intet skred i blå retning. Tværtimod tyder det på, at vælgerne er rykket en kende til venstre. I mandagens måling fra Voxmeter står blå blok, som den så ud før valget, det vil sige Venstre medregnet, til at gentage det sløje resultat fra november. Til gengæld er den »gamle« røde blok gået en kende frem til lidt over 50 procent.

Muligheden for at udskifte statsminister Mette Frederiksen med et borgerligt alternativ kræver altså ikke blot fremgang, men også at Venstre vender hjem til blå blok, samt at Moderaterne finder en borgerlig regering mere attraktiv.

At Venstre lige nu skulle føle sig fristet, forekommer usandsynligt. Men endnu mere utopisk er det at tro, at Moderaterne skulle vælge at indskrive sig i en koalition, der omfatter Nye Borgerlige i den fornyede udgave.

Hele Lars Løkke Rasmussens politiske fortælling siden udgivelsen af bogen Befrielsens øjeblik under valgkampen i 2019 har handlet om at afskrive de ekstreme yderfløje og samle politik om en konsensussøgende midte. Derfor er han ikke alene medlem af netop den regering, der er opfyldelsen af målsætningen i Befrielsens øjeblik. Han er også i en politisk position, der er så langt, som tænkes kan, fra det vælgerkorps, der findes i kommentarsporet på Henriette Ergemanns profil på Facebook.

Den nye tone kan derfor sagtens være en gevinst for Nye Borgerlige. Men den er ubetinget dårligt nyt for det borgerlige Danmark.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/samfund/farlig-fanskare

HANS MORTENSEN (f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

HAMN@WEEKENDAVISEN.DK